Mus i knæet

Fri brusk eller knogle i knæleddet kaldes for mus i knæet. Af ukendte årsager kan en lille del af brusken eller knoglen løsne sig og ‘svømme’ frit rundt i knæleddet (Osteochondritis dissecans). Det frie stykke brusk eller knogle kan herefter komme i klemme i knæleddet mellem lårbenet og underbenet hvilket giver symptomer. Man kan også få en mus i knæet efter en menisk- brusk- elller knogleskade.

Forekomst

Uden traume ses mus i knæet hyppigst hos mænd og rammer ofte unge mennesker i 10-20 årsalderen men kan ses i alle aldre og hos begge køn. Kommer musen efter et traume kan det ses i alle aldre.

Symptomer

Når musen kommer i klemme vil der typisk opstår smerter i knæleddet samt en følelse af aflåsning i knæet. Placeringen af smerterne er afhængig af hvor ledmusen har sat sig i klemme.

Behandling

Det frie stykke brusk eller knogle kan, hvis det er småt, fjernes ved en kikkertoperation (artroskopi) i lokalbedøvelse.