Korsbåndsskade (ACL-ruptur)

Der er 2 korsbånd i knæleddet, et forreste og et bagerste korsbånd. Korsbåndene sidder helt centralt i knæleddet og forhindrer at skinnebenet glider for langt frem (forreste) eller for langt tilbage (bageste) i forhold til lårbenet.  I forbindelse med en voldsom belastning kan korsbåndet briste.

Forekomst

Korsbåndsskader er en hyppig ledbåndsskade og ses ofte hos idrætsudøvere.

Symptomer

Der kommer akutte smerter i det øjeblik hvor korsbåndet skades og knæet vil ofte hæve op kort tid efter. Efterfølgende kan der være situationer hvor man føler at knæet svigter.

Behandling

Formålet med behandlingen er at få knæet så stabilt som muligt. Genoptræning kan ofte give en god stabilitet af knæet uden operation. Hvis dette ikke er nok kan man ved en operation rekonstruere korsbåndet således at der indsættes en anden sene der hvor korsbåndet sad.