Karpaltunnelsyndrom er en lidelse, hvor den store håndnerve (medianus) er i klemme i håndleddet. Nerven ligger, sammen med senerne til hånden, i en tunnel i håndleddet (karpus). Tunnelen består i bunden af de mange håndrodsknogler og øverst af et stramt senebånd (fascie), som er en hvid glinsende hinde som den man fjerner fra en mørbrad når den renses før stegning. Da tunnelen er ret u-eftergivelig bliver nerven trykket hvis “indholdet” i tunnelen bliver for stort. Årsagen til dette kan være væskeophobning i forbindelse med graviditet, gentagen ensartet belastning, følger efter et håndledsbrud, følger af en gigtlidelse eller sukkersyge, men den konkrete årsag findes ofte ikke.
Forekomst
Karpaltunnelsyndrom ses hos ca. 4% af den danske befolkning. Det ses oftere hos kvinder end mænd.
Symptomer
Der vil hyppigt være smerter, nedsat følsomhed og en underlig prikkende og stikkende fornemmelse på håndledssiden af tommelfingeren, pegefingeren og langfinger. Den store medianusnerve forsyner flere muskler på hånden samt indeholder nervetråde der netop giver følesans fra tommel-, pege- og langfinger samt halvdelen af ringfingeren. Symptomerne forværres ofte om natten. Det kan være svært at holde fast på ting, der kan tabes ud af hænderne.
Over 70% af patienterne, der lider af karpaltunnel-syndrom, har symptomer på begge hænder.
Diagnosen kan ofte stilles alene på sygehistorien og den objektive undersøgelse, men kan suppleres med ultralydsundersøgelse og nerveledningsundersøgelse.
Behandling
Behandlingen ved karpaltunnelsyndrom består i at give nerven mere plads i håndleddet. Man kan forsøge med aflastende støttende bandage om natten eller binyrebarkinjektion men mange skal opereres. Dette gøres ved en operation i lokalbedøvelse hvor det stramme senebånd overskæres. Sandsynligheden for at man får den fulde følesans tilbage svinder hvis der går for mange måneder før behandlingen sættes ind.